
Vidensbank
Velkommen til Bælgfrugtspartnerskabets Vidensbank
Her har vi samlet relevant og vigtig viden fra hele bælgfrugtsværdikæden.
I vidensbanken finder du alt fra faglige artikler og kort over bælgfrugtsproduktionen i Danmark til opskrifter, kurser og salgstricks. Klik rundt i kategorierne, der interesserer dig, og læs den nyeste viden fra de største eksperter inden for emnet – så bliver du forhåbentlig klædt bedre på i verdenen af bælgfrugter.
Vidensbanken bliver opdateret jævnligt. Hvis du synes, der mangler noget, må du gerne sende relevant indhold til baelgfrugtspartnerskabet@taenk-frej.dk.
Thomas anbefaler:
Dyk ned i bælgfrugternes værdikæde
for at blive klogere på deres afgørende rolle i fremtidens madsystem.
Læs den her
Dyrkning og Forarbejdning
-
Arealer med bælgsæd i Danmark
Danmarks Statistik og Landbrugsstyrelsen
Hvordan går det med dyrkning af Bælgfrugter i Danmark? På denne graf kan du se, hvor mange hektar bælgfrugter, inklusive ærter, hestebønner, lupiner og andre, der er blevet dyrket gennem årene siden 2006. Dette inkluderer både konventionelle og økologiske arealer. -
Interaktivt kort over bælgsæd i Danmark
Landbrug & Fødevarer, SEGES & Økologisk Landsforening
Hvorfor importerer vi bælgplanter i Danmark til fødevareproduktion, når vi selv kan producere dem? Forklaringen skal findes i et manglende distributionsled i værdikæden. Nu har SEGES i samarbejde med Økologisk Landsforening udviklet en matchmaking platform for bælgplanter til fødevarer, som skal lette kontakten mellem producenter og aftagere. -
Primærproduktion af bælgfrugter i Danmark
Plantebaseret Videnscenter
Dyrkningen af bælgplanter i Danmark er steget med cirka 400% fra 2012 til 2022. Selvom størstedelen går til foder, er stigningen også drevet af en afsætning til human konsum. I denne rapport kigges der nærmere på markedsdata for den plantebaserede fødevaresektor i Danmark, herunder bælgfrugtsproduktion i Danmark - med særligt fokus på økologiens betydning. -
Søg dig frem til klimaaftrykket i den store klimadatabase
Concito
Søg dig frem til hvor meget C02 forskellige bælgfrugter udleder i Den store klimadatabase fra Concito. Databasen indeholder data for over 500 forskellige fødevarers klimaaftryk fordelt på de enkelte produktionsfaser. Den er et unikt, frit tilgængeligt og transparent værktøj, der kan bruges som grundlag for klimaberegning af måltider og indkøb, oplysning, undervisning og meget andet. -
Klimaaftryk på bælgfrugter og andre fødevarer
Hotel- og Restaurantskolen & CONCITO & Region Hovedstaden
Al mad vi spiser, har et klimaaftryk, men der er meget stor forskel på de forskellige fødevaretypers klimaaftryk. Dette faktaark giver nogle eksempler på bælgfrugternes klimaaftryk set i relation til andre fødevarers klimaaftryk. Selvom det er forskelligt for de individuelle bælgfrugter, er det fælles for dem alle, at deres klimaaftryk er lavere end de fleste animalske produkter. -
Bælgfrugters vs. animalske produkters klimaaftryk
Concito
For et overblik over klimaaftrykket fra bælgfrugter og bælgfrugtprodukter i forhold til de animalske produkter, de kan erstatte, samt hvilke fødevarer der giver mest næring for klimaaftrykket.
Notatet fra Concito er baseret på resultaterne fra det danske marked i Den Store Klimadatabase. -
Dyrkning af bælgfrugter til mennesker
Landbrug og Fødevarer
Jagten på at finde ud af, hvilke bælgfrugtsarter der kan dyrkes i Danmark, hvordan de kan dyrkes, og hvilke der kan afsættes til fødevareproducenter og forbrugere er i fuld gang. Opdag hvilke bælgplanter vi producerer i Danmark og mød en ottende generation på Djursland der dyrker danske linser, ærter og hestebønner. -
Bælgplanters centrale rolle i den bæredygtige omstilling
Ræson: Henrik Hauggaard-Nielsen & Erik Steen Jensen
Danmark har kompetencerne til at skabe et globalt eksempel på innovation i fødevaresystemet ved at skifte fra animalsk til plantebaseret protein af bl.a. bælgplanter. Læs hvad nøglen til dette er ifølge Professor Henrik Haugaard-Nielsen og Professor Emeritus Erik Steen Jensens i denne kommentar i Ræson. -
Fra mark til mund
Økologisk Landsforening
Dyk ned i Danmarks historie med bælgfrugter. Økologisk Landsforening giver dig indblik i de tilgængelige danskproducerede økologiske bælgfrugter. Her bliver du også klogere på bælgfrugters karakteristika, dyrkningsmæssige aspekter, anvendelses- og forarbejdningsmuligheder, kvalitetskrav og salgsklargøring til human ernæring. Måske opdager du én du ikke allerede kender. -
Bælgplantebaserede afgrødesystemer
Industrial Crops & Products
I denne videnskabelige artikel fra 2022 fremhæves fordelene ved at inkorporere bælgplanter i dyrkningssystemer.
Kort fortalt har det store fordele for jordens sundhed og frugtbarhed - ikke blot når den dyrkes alene men også når bælgfrugter dyrkes sammen med andre afgrøder.
Så måske de ikke altid behøver at stå alene? -
Let forarbejdede bælgfrugter skal gøre sit indtog
Rådet for Grøn Omstilling
Hvordan får vi flere til at spise bælgfrugter? Et bud er at de skal forarbejdes og kunne bruges i retter vi kender. Organic Plant Protein viser, hvordan man kan skabe let forarbejdede plantebaserede produkter ved såkaldt ‘teksturering’ af planteproteiner. Disse produkter er lavet med fokus på komplet proteinsammensætning og at de skal være nemme at tilberede. -
Landmænd vil dyrke klimavenlige bælgfrugter
DR
Landmændene er klar til at dyrke flere bælgplanter til mennesker, men danskerne køber ikke nok! Faktisk dyrker landmændene allerede bælgplanter på 40.000 hektar i Danmark, men det meste går til foder. Det er der nogen der gerne vil lave om på - læs med for at høre fra nogen af deres historier.
Ernæring og Sundhed
-
Hvad f*ck er egentlig en bælgfrugt?
Fødevarestyrelsen
Bælgfrugter er små klimahelte, der kan gøre en stor forskel. De er en god kilde til protein og andre næringsstoffer i en planterig og varieret kost. Men hvad er en bælgfrugt egentligt og hvad er årsagen til at Fødevarestyrelsen anbefaler danskerne at spise 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen?
Få svaret i artiklen, hvor du også kan finde opskifter med bælgfrugter. -
Hvordan er næringsindholdet i friske vs. tørrede bælgfrugter?
Ernæringsfokus - Landbrug & Fødevarer
Der er forskel på indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i bælgfrugter. Friske bælgfrugter, som fx grønne bønner, er rige på C-vitamin, mens dette vitamin er nedbrudt i tørrede varianter. Tørrede bælgfrugter indeholder hele 20-25% protein, men har et lavt indhold af de essentielle aminosyrer. De skal blødes op før de spises hvorved deres nærings-sammensætning ændres. Find en oversigt over mikro- og makronæringsstoffer for udvalgte bælgfrugter i denne artikel. -
Relationen mellem bælgfrugter og bedre sundhed
Dansk Vegetarisk Forening
Er du i tvivl om hvorfor bælgfrugter er så sunde? Så hop ind og læs om bælgfrugternes sunde næringsstoffer og sammenhængen mellem bælgfrugter og nedsat risiko for livsstilsygdomme.
Her kan du også blive klogere på hvad ‘antinæringsstoffer’ er og hvilken rolle de spiller i bælgfrugter. -
Hvor meget fylder 100 g bælgfrugter?
Fødevarestyrelsen
En hver ny fortælling har brug for at skabe tydelige billeder. Fødevarestyrelsen lancerede nye kostråd i 2021 som for første gang tager højde for både sundhed og klima. Der anbefales nu bl.a. at spise 100 g bælgfrugter om dagen, men hvor meget fylder det på tallerkenen? Få svaret ved at klikke på linket nedenfor. -
Er grønne bønner og ærter bælgfrugter? Både og...
Ernæringsfokus - Landbrug & Fødevarer
Grønne bønner og ærter er en del af bælgfrugtsfamilien. Det anbefales, at vi, i en planterig og varieret kost, indtager 100 gram tilberedte bælgfrugter udover de anbefalede 600 gram grønt og frugt. I den anbefaling hører grønne bønner og ærter til grøntsagerne og ikke til anbefalingen om indtag af 100 gram bælgplanter. Læs forklaringen i artiklen fra Ernæringsfokus. -
Er vi på vej mod en sundere og mere bæredygtig kost?
DTU Fødevareinstitutet
At ændre vores nuværende kost mod en mere bæredygtig og sund kost ligger højt på den globale dagsorden. Men danskere, der ønsker at spise sundt og bæredygtigt, har brug for rådgivning.
I denne e-artikel sammenlignes danskernes kost og de danske kostråd med den referencekost, en international forskergruppe har udviklet. -
Tilgå undervisningsmateriale til børn i 4.-6. klasse
Dansk Vegetarisk Forening
Mød Benny Bønne, Kelt Kikært, Lilly Linse og Sally Soyabønne! Kom ind i universet for børn i 4.-6. klasse og lær om bælgfrugter: hvor de stammer fra, hvordan de bruges, og hvorfor de er super smarte både for dig og planeten. Hvem ved, måske lærer man også noget som voksen? Materialet er udviklet af studerende på Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening. -
Plantebaseret kost i det professionelle køkken
Plantebaseret Videnscenter
Plantebaseret Videnscenter har udviklet 7 korte læringsvideoer (45 min. i alt), opdelt i emner, der inspirerer og vejleder køkkenfaglige til at bruge flere bælgfrugter i køkkenet. Værtinderne er kok Inger Kjærgaard og madformidler Trine Krebs. Lær om alt fra planlægning og praksis af madlavning til næring, mæthed, sorter og dyrkning. -
Download gratis plakat om bælgfrugter
Hotel- og Restaurantskolen & Plantebaseret Videnscenter &
Region Hovedstaden
Hvordan ser de forskellige bælgplanter ud? Træd ind i bælgplanternes verden, og få en visuel illustration af arternes diversitet, deres evne til at binde kvælstof i deres rødder og deres protein- og fedtkvaliteter. Plakaten er illustreret af Marie Rubæk Holm -
Proteiner i Bælgfrugter
Future Proteins
Proteiner er en kompleks størrelse og består af mange forskelige aminosyrer. Nogle aminosyrer er essentielle og derfor er det vigtigt at vide hvad man spiser. Spiser man varieret vil man ofte få dækket sit behov for essentielle aminosyrer. Bliv klogere på sammensætningen af proteiner, kostfibre, fedt og kulhydrater, samt indholdet af essentielle aminosyrer i forskellige bælgfrugter i denne engelske peer-reviewed artikel. -
Bedst i test - Bælgfrugter
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk har testet kidneybønner, kikærter, røde linser og humus så det bliver nemmere for dig at navigere i dine indkøb. Her finder du også viden om bælgfrugter generelt og nemme opskrifter. Klik ind og se om dit foretrukne produkt er nævnt. -
Elevhæfte: bælgfrugter for en sund og bæredygtig fremtid
Dansk Vegetarisk Forening
Hvordan engagerer du elever fra 6.-9. klasse om bælgfrugternes rolle i i en sund og bæredygtig kost? "Mad For Fremtiden" tager dig med igennem viden, refleksioner og retter der klæder elever på til, at hvad de spiser gør en forskel.
Madkultur og Gastronomi
-
Den danske madkultur 2023
Madkulturen
Hvordan foretrækker vi danskere at spise? Hvad vil vi gerne spise mere af, og hvordan stemmer det overens med, hvad vi faktisk spiser? Hvert år kortlægger Madkulturen danskernes madkultur. Undersøgelsen fra 2023 viser at bælgfrugterne nu så småt er ved at få fodfæste som et supplement eller alternativ til kød i hverdagsmaden. I 2023 er der nu bælgfrugter i hvert tiende aftensmåltid, hvilket er tre gange så mange som i 2019. -
Historie, smag og kvalitet: bælgfrugter og gastronomi
Landbrug og Fødevarer
Bælgfrugter er en historisk verdens-spise, der er blevet dyrket på tværs af lande og kontinenter siden diverse civilisationer blev landbrugsfolk for over 5000 år siden. I dette white paper om økologiske bælgfrugter til madprofessionelle kan du finde viden om bælgfrugternes historie, de bæredygtige bælgfrugter, de ukendte bælgfrugter, deres smag og kulinariske kvalitet og om bælgfrugternes fremtid. -
Idé katalog til en grønnere kantine
Plantebaseret Videnscenter
Bælgfrugter er et oplagt valg når kantinen skal i en grønnere retning.
Der er penge at spare og mindre tryk på klimaregnskabet, når de private og offentlige kantiner lykkes med at servere flere grønne retter med mindre kød og flere bælgfrugter og produkter afledt heraf. I dette videnskatalog kan du finde inspiration til adfærdstiltag der kan fremme grønne madvalg. -
'Playbook' til plante-rige retter
World Resources Institute
Der er mange veje til at få gæster til at spise grønnere og det kan mildest talt være overvældende. Derfor ligger der her en omfattende guide med specifikke tiltag til adfærdsændringer. De skal gøre det lettere for forandringsskabere i fødevarebranchen at motivere gæster til at vælge lækre, plantebaserede retter. Tag skridtet mod en grønnere menu og gør en forskel i dit køkken! -
Få styr på fødevare-sikkerheden og egenkontrol
Comida Fødevarerådgivning, Plantebaseret Videncenter, Innovationscenter for Økologisk Landbrug & SEGES Innovation
Hvordan sikrer du dig at du i dit køkken sikkert kan servere lækre bælgfrugter med risikoanalyse og egenkontrol på plads? Få styr på produktionshygiejnen, bælgfrugters kogetid, grænseværdier for kemiske forureninger, og meget mere i denne guide. -
Grønne opskrifter velegnet til mange målgrupper
Metodik og Smag
Nogen målgrupper skal være ekstra opmærksomme på hvad de spiser og det gælder også bælgfrugter. Metodik og smag hjælper dig med at finde opskrifter til ældre og syge samt til børn i daginstitutioner, kantiner, højskoler og frie fagskoler. Opskrifterne har høj kulinarisk kvalitet, er produceret i store køkkener, og er grønnere, med ingen eller mindre mængder kød. -
Forandring kræver nye kompetencer
Metodik og Smag
Skal din kantine, café eller restaurant opgraderes med smagfuld mad, der følger kostrådene, herunder flere bælgfrugter? Bliv skarpere på, hvordan du får ekstra knald på smagen i den grønne mad, hvordan du anretter maden, så gæsterne får lyst til at vælge den og hvordan du formidler det til dine spisende gæster på denne e-læringsplatform. Du finder korte videoer, quizzer og praktiske øvelser med fokus på danske bælgfrugter. -
Bælgfrugter i alle dagens måltider
Dansk Vegetarisk Forening & Plantebaseret Videnscenter
Bælgfrugter kan indgå i et hav af retter, både morgen, middag og aften. Lær om de forskellige former og farver, og hvordan bælgfrugter præsenteres i supermarkedet. Få tips til at inkorporere flere bælgfrugter i din kost, opskrifter, og se hvordan 100 g. bælgfrugter kan indgå i en dagsmenu i denne inspirationsguide. -
Økologisk og bæredygtig smagsguide til bælgfrugter
Biogan
Få inspiration i denne opskriftsguide med en bred variation af bælgfrugter og stilarter – fra morgenboller med røde linser og linseknas til kikærtepasta og butterbean hummus. Du finder al information om ingredienser, fremgangsmåde og næringsberegninger, så du kan komme i gang med det samme. -
Lær at formidle og arbejde med det grønne køkken
Hotel- og Restaurantskolen
Arbejder du med planlægning og fremstilling af måltider til restauranter, kantiner, catering og offentlig bespisning? Deltag i denne 4-dages workshop, hvor du lærer at planlægge, formidle og arbejde med det grønne køkken. Vi kommer ikke langt uden at lytte til og lære af hinanden! -
Grøn omstilling med Green chef uddannelsen
Hotel- og Restaurantskolen
Vil du gerne arbejde med mad, der sigter mod en grønnere og mere klimavenlig retning? Tilmeld dig til Hotel- og Restaurantskolens Green chef uddannelse, hvor du lærer om sundhed, grøn mad med bælgfrugter, og hvordan vi opnår de sensoriske succeskriterier i den plantebaserede verden. Kurset varer 11 dage. -
Find opskrifter med danske bælgfrugter
Pure Dansk
Vil du gerne udforske hvad vi kan lave med bælgfrugter der dyrkes i Danmark? Så har Pure Dnask noget til dig. De sælger danske økologiske bælgfrugter, og kan byde på over 200 opskrifter. Finde inspiration til dit næste måltid. Skal det være linseburger med anicia-linser, grøntsagsbolognese med hestebønner eller roulade med ærtemel? -
En fremtid med bælgfrugter
Goderåvarer
En ny kampagne fra Landbrug & Fødevarer viser fagfolk og forbrugere, at det er nemmere, end man tror, at lave mad med bælgfrugter. For at vi skal spise flere bælgfrugter i fremtiden, skal vi blive klogere på, hvordan vi tilbereder bælgfrugter, for at skabe god smag, som mennesker har lyst til at spise. -
Inspirerende formidling
VælgBælg
VælgBælg har et mål om at gøre bælgfrugter både tilgængelige og attraktive for alle. Som uddannede kliniske diætister med en passion for bælgfrugter præsenterer de et inspirerende univers fyldt med opskrifter – fra søde til salte retter. Vælg Bælg kan hjælpe dig med inspirerende formidling, diætists vejledning, events og foredrag om bælgfrugter.
Læs mere -
Rapport viser vigtigheden at partnerskaber for bælgfrugter
PlantPro Report 2024
Rapport lavet i samarbejde med AU, CBS og KU dykker ned i spørgsmålet om, hvordan vi redder planeten én tallerken ad gangen. Her finder de bl.a. at langvarige partnerskaber for bælgfrugter om et fælles mål, kan have store positive effekter fra producent til forbruger.
Salg og Formidling
-
Forbrugsanalyse af bælgfrugter (2022)
Aarhus Universitet
Hvem spiser hvor meget og hvilke bælgfrugter i Danmark? Er der nogen der spiser særligt lidt som vi skal have med på vognen?
Denne rådgivningsrapport skal bruges til at målrette indsatser, der kan motivere danskerne til i højere grad at spise efter de officielle kostråd, med særligt fokus på at øge indtaget af bælgfrugter. -
Kan vi nudge bælgfrugter op på tallerkenen?
iNudgeyou & Roskilde Universitet
I nogle situationer skal der ikke meget til for at skabe stor forandring. Ja det kan faktisk gøres ret nemt. Pelle G. Hansen, Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og CE af iNudgeyou mfl. viser hvordan man med simpel nudging kan få antallet af deltagere der vælger et plantebaseret måltid til et arrangement til at vokse markant. Find ud af hvor simpelt det er. -
Hvordan præsenterer du dine plantebaserede måltider?
Better Buying Lab
Better Buying Lab har lavet en 7-trins guide til, hvordan du bedst omtaler dine plantebaserede retter for at booste dit salg. Brug ikke 'kødfri' eller 'vegetarisk', men læs i stedet, hvad der virker, når vi skal omvende forbrugerne til flere plantebaserede måltider. -
Forskellige veje frem for grønne proteiner
Landbrug & Fødevarer
Hvad er det vigtigste at fokusere på, når vi skal have danskerne til at skifte til plantebaseret proteinkilder? En analyse fra Landbrug & Fødevarer kigger nærmere på danskernes holdninger til grønne proteinkilder og konkluderer at 'god smag' er det vigtigste kriterium, og derudover rangerer 'mættende', 'sundt' og 'god kvalitet' også højt. -
Hvem spiser bælgfrugter og hvad prioriterer de?
Dansk Vegetarisk Forening
Én ting er sikkert; interessen stiger stadig. Dansk Vegetarisk Forenings nye plantebaseret forbrugeranalyse fra 2024 giver et skarpt indblik i hvem der spiser bælgfrugter, hvad de prioriterer og hvad de ønsker at se mere af. -
Bedre navngivning af plantebaserede retter
Dansk Vegetarisk Forening
Er den sprød, sød, stærk eller Siciliansk? Der er klart bedre navne til plantebaseret mad end andre. I dette opslagsværk kan du finde inspiration til bedre navngivning af plantebaserede retter. Skift fx 'vegetarlasagne' ud med 'Siciliansk inspireret linselasagne med frisk basilikum.' Så er der større chance for at forbrugeren vælger det til. -
Bælgfrugterne skal tilbage på danskernes tallerken
Madland
Hvordan har Danmark forvandlet sig fra et land af gule ærter til næsten at have glemt at bælgfrugten eksisterer? Madland taler med tre ‘madsystemsbrydere’ der går forrest i bevægelsen. De forklarer hvorfor der skal skabes efterspørgsel efter produktion, være lige og gennemsigtig handel mellem leverandører og forbrugere, og skabes lækre umami-bælgplanteprodukter. Dyk ned i bælgfrugtens værdikæde her. -
Podcast: Fremtidens Tallerken
Hotel- og Restaurantskolen
Er du træt af at læse? Så lær om bælgfrugter lige igennem ørekanalen. Der bliver bl.a. snakket om: 'Hvorfor skal vi spise flere bælgfrugter?' og 'Hvordan spiser vi flere bælgfrugter?'.
Få indblik i ernærings-, miljø- og klimaperspektiver, og bliv inspireret til, hvordan bælgfrugter kan udgøre en større del af kosten. -
Hvad f*ck er en bælgfrugt?! Sangen der gik viralt
Fødevarestyrelsen
Mangler du lidt inspiration til at sparke dit event eller SoMe opslag om bælgfrugter i gang? Så kan man altid genlytte Fødevarestyrelsens sang “Hvad f*ck er en bælgfrugt”. Sangen er skrevet og produceret af en gruppe kommunikationsstuderende fra Aarhus Universitet på baggrund af De officielle Kostråd. Det er stensikkert du får den på hjernen. Giv den et lyt. -
Nu kan dankerne finde Vej-selv-bælgfrugts-boder
Meyers
Stort fremskridt i Detail. Meyer har opstillet en 'vej-selv-bælgfrugt-bod' i udvalgte Meny-butikker, hvor kunderne både kan fylde poser med et mangfoldigt udvalg af danske, økologiske bælgfrugter og få inspiration til at bruge dem derhjemme. Det er en oplagt mulighed for at smage nye sorter man ikke ellers får så let. -
Salget af bælgfrugter stiger stødt
DTU Fødevareinstituttet
Selvom det stadig skal gå hurtigere, hvis vi skal spise sundere og mere bæredygtigt, så går det stødt fremad med salget af tilberedte bælgfrugter. I denne e-artikel kan du læse hvad der ryger mest ned fra hylden.