
Bliv partner
Vil I være en del af Bælgfrugtspartnerskabet?
Sammen om at få bælgfrugter på menuen i Danmark
Som partner i Bælgfrugtspartnerskabet bliver man en del af et dedikeret netværk og fællesskab, der samler nogle af de stærkeste aktører i værdikæden - fra fødevarevirksomheder, foreninger, og uddannelser til kommuner, producenter og vidensinstitutioner. Sammen løser vi benspænd og inspirerer hinanden til at sætte ambitiøse mål for at fremme bælgfrugter!
Adgang til et stærkt netværk
Deltag i samarbejde på tværs af hele værdikæden - fra kommercielle virksomheder, producenter og kommuner til uddannelses- og vidensinstitutioner.
Nyheder, invitationer og sparring
Få sparring fra Bælgfrugtspartnerskabets sekretariat, mulighed for at deltage i inspirerende og vidensdelende arrangementer og modtag vores nyhedsbrev, der holder dig opdateret.
Synlighed for virksomheden
Få eksponering gennem partnerskabets aktiviteter og kommunikation samt adgang til en materialepakke, der kan promovere, at I er med i partnerskabet!
Inspiration og samarbejde
Bliv inspirationscase og del jeres succeser med andre partnere for at drive fælles forandring. Få samtidig mulighed for hjælp til matchmaking med en anden partner, der møder jeres behov!
Som partner kan I bidrage til en vigtig dagsorden og
samtidig styrke din egen virksomheds profil og position.
Partnere får:
Deltagelse i Bælgfrugtspartnerskabet er gratis i hele 2024 og 2025!
Lidl er hovedsponsor.
“I Comwell bruger vi at være en del af Bælgfrugtpartnerskabet, som en katalysator til at bruge flere bælgfrugter - samt at øge vores fokus på at få integreret masser af økologiske danske bælgfrugter i vores køkkener.”
- Rasmus Rasmussen, Køkkenchef
Comwell
”Partnerskabets grundidé om ikke at pege fingre, men positivt bidrage til både de små og store mere strukturelle ændringer er god og interessant. Vi håber, det giver anledning til mange gode cases og løsninger, som vores forskere og studerende enten kan bidrage med viden til eller følge udviklingen af.”
- Mette Frimodt-Møller, Københavns Universitet
“I Kolding arbejder vi med at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem. Det kan vi ikke lykkes med alene, og derfor er vi trådt ind i Bælgfrugtspartnerskabet for at kunne være med til at løfte i flok og blive klogere på, hvordan vi som kommune kan bidrage til at fremme en grønnere og sundere madkultur i Danmark.”
- Helle Fuglsang Vilsbøll, Kolding Kommune
“I Hello Kitchen tror vi på, at mad- og fællesskabsaktiviteter er en af vejene frem. Derfor bruger vi bælgfrugter på vores madlavningskurser og events, hvor vi leger, sanser og smager os frem. Vi er med i partnerskabet for at bidrage med vores erfaringer, få inspiration fra andre og indgå nye samarbejder.”.
- Mette Bøgebjerg Jørgensen, foreningschef
Hello Kitchen
Du kan blive partner på to måder
Forandringspartnere
Består af en bred vifte af kommercielle virksomheder, foreninger, kommuner og uddannelsesinstitutioner, der alle gerne vil være med til at forbedre og undersøge deres brug af bælgfrugter.
Videnspartnere
Består af både forsknings- og vidensinstanser, samt partnere, der
allerede er frontløbere på bælgfrugter.
Disse er med til at understøtte partner-skabet og skubbe på bælgfrugtsagendaen.
Alle forandringspartnere sætter individuelle og forpligtende mål for at netop deres virksomhed fremmer bælgfrugter. Sammen deler vi viden og erfaringer, og målene monitoreres i fællesskab.
Mål for fremtiden

Hvordan kommer man i gang?
Tag kontakt
Tag kontakt til os for at høre
mere om partnerskabet og dine muligheder for at deltage.
Få skræddersyet dit engagement
Sammen finder vi ud af, hvordan din organisation bedst kan bidrage, få mest værdi ud af samarbejdet og hvilke mål I kan sætte!
Velkommen til partnerskabet
Når vi har fundet det rette samarbejdsformat byder vi dig velkommen i Bælgfrugtspartnerskabet!
Vores partnere
Det siger vores styregruppe og partnere om Bælgfrugtspartnerskabet
“Hos DAVA Foods tror vi på at samarbejde er vejen frem, for sammen med andre virksomheder at kunne udvikle velsmagende fødevarer baseret på bælgfrugter. Der ligger en spændende opgave i, at forene god smag, sundhed og let tilgængelighed. Det løser vi bedst i fællesskab.”
— Jens Madsen, Salgsdirektør DAVA Foods Food Service & Eksport
"Det giver så meget mening, når vi i partnerskabet samler os på tværs af fødevarebrancher, om det vi har til fælles; gode råvare, måltider og oplevelser. Vi skal have bælgfrugterne med, når vi tænker fantastiske spiseoplevelser, vi skal skabe nysgerrighed og ikke mindst tilgængelighed. Drømmescenariet ville være at bringe bælgfrugter tilbage i den danske madkultur i samskabelse, og samarbejde, med producenter, foodservice og ikke mindst detail.”
— Malte Sejer Sørensen, Food Development & Sustainability Specialist, ISS Danmark
“Aarhus kommune har i flere år arbejdet på at få flere bælgfrugter ind i de måltider, vi hver dag tilbyder forskellige grupper af spisende. Lige fra de mindste borgere til de ældste. Det er en proces, der kræver en fælles indsats, ikke kun fra de madprofessionelle, men hele madsystemet. Så det en dag bliver normalen at spise 100 g bælgfrugter om dagen. Derfor giver Bælgfrugtpartnerskabet så god mening for os, og vi glæder os til at løfte i flok!”
— Bente Kramer Møller, Projektleder, klimavenlige og bæredygtige måltider, Aarhus Kommune
"Som en af initiativtagerne på partnerskabet har vi hos Lidl et ansvar for at gå foran. Det betyder, at vi udover at sætte nogle ambitiøse interne mål vil bidrage til at samle viden til partnerskabet. Derfor ser vi det som en stor styrke, at vi kan være med til undersøge de konkrete forbrugsmønstre, som påvirker om danskerne til- eller fravælger bælgfrugter på indkøbsturen”
— Claus Krogh, Head of Corporate Affairs, Lidl Danmark
“Arbejdet med bælgfrugter har potentialet til, at adressere en række væsentlige samfundsudfordringer der tager bo i vores fælles madkultur. Det drejer sig især om bevaringsarbejde af gamle kulturafgrøder og biodiversitetsspørgsmål, men også hvordan vi i fællesskab kan udvikle og forbedre dyrkningsmetoder til morgendagens landbrug og udfolde det sanselige arbejde med smag og opskriftsudvikling. I det lys falder det os naturligt at bidrage til den kollektive slagstyrke og bevægelse indrammet af Bælgfrugtspartnerskabet, så vi sammen kan stimulere efterspørgslen og ikke mindst lysten til at inddrage bælgfrugter i vores madlavning og daglige måltider.”
— Jonas Astrup, Udviklings- og innovationschef, Meyers Madhus
"Bælgfrugtspartnerskabet er med til at skabe et fællesskab om at få denne oversete fødevaregruppe på banen i værdikæden og til slutforbrugeren. Gennem partnermøder, individuelle målsætninger og samarbejder på tværs, er Bælgfrugtspartnerskabet i min optik samlende for branchen, så vi kan nå målet med 100 gram bælgfrugter pr. dansker pr. dag. Også i international sammenhæng er Bælgfrugtspartnerskabet noget særligt, og jeg håber, at Bælgfrugtspartnerskabet vil vise sig at være en god model for andre lande for, hvordan de kan fremme indtaget af bælgfrugter i deres befolkning.”
— Katrine Ejlerskov, Centerleder, Plantebaseret Videnscenter