Hvorfor bælgfrugter?
Lad os kigge på fordele, barrierer og muligheder
“Bælgfrugter er hverdagens små klimahelte og gode valg til at spise sund mad, som samtidig tager hensyn til klimaet”
Kilde: Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsens kostråd, der for første gang både bygger på klima- og sundhedshensyn, anbefaler:
350 gram kød om ugen
350 gram fisk om ugen
700 gram bælgfrugter om ugen
Alligevel viser studier fra DTU Fødevareinstituttet, at danskerne kun spiser 2-3 gram bælgfrugter om dagen. For at danskerne skal spise flere bælgfrugter, kræver det mere end bare anbefalinger. Det kræver en kulturændring - og netop derfor stræber Bælgfrugtspartnerskabet mod at samle hele værdikæden for at skabe forandring i fællesskab.
Vidste du?
Hvis vi følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd, viser beregninger fra DTU,
at vi kan reducere klimaaftrykket fra vores fødevarer med op til 35%
Fordele ved Bælgfrugter
Bælgfrugter har et meget lavt CO2-aftryk sammenlignet med kød. De indeholder til gengæld et højt indhold af både proteiner, jern og zink - ligesom kød - og derudover er de rige på masser af kostfibre, vitaminer og mineraler, hvilket gør dem til et sundt alternativ.
Bælgfrugter kan indgå i stort set alt, hvad vi spiser. Uanset om de er alternativer til andre fødevarer, spiller hovedrollen i en gryderet, er lavet til chips eller drysses ud over salater!
Bælgplanter er kvælstoffikserende afgrøder, der forbedrer jordens kvalitet og reducerer behovet for gødning på markerne. Det betyder, at en øget andel af bælgfrugter medfører reduceret afhængighed af importeret handelsgødning.
Der findes mange forskellige slags! Lige fra kidneybønner, hvide- og sorte bønner, røde og grønne linser til kikærter, edamamebønner og ingridærter - og flere af dem kan også dyrkes i Danmark.
Klimaaftrykket ved
ko og kidneybønne
Produktionen af 1 kg kidneybønner udleder
1,1 kg CO2e.
Produktionen af 1 kg oksekød udleder
61 kg CO2e.
*Graferne af baseret på tal fra Concitos store klimadatabase
Men… Danskerne kender ikke nok bælgfrugter
Hvis bælgfrugter er så fantastiske - hvorfor spiser vi så ikke flere af dem?
Jo - et svar på det kan være, at danskerne faktisk ikke kender bælgfrugterne særlig godt.
Det tyder denne forbrugsanalyse fra Aarhus Universitet (2022) i hvert fald på.
Det er ikke kun i næring og klimaaftryk, hvor potentialet viser sig for bælgfrugter. Der er også et enormt potentiale i bælgfrugtsværdikæden. For én af de største barrierer for at få bælgfrugterne frem i Danmark er, at der mangler en hel og stærk værdikæde. Der er brug for ambitiøse aktører helt fra produktion på marken, forarbejdning hos virksomheder, salg hos detailkæderne, tilberedning i foodservice - og til forbrugerne, der er klar til at servere dem på middagstallerkenerne.
Den værdikæde vil vi gerne være med til at sikre bliver udviklet i Bælgfrugtspartnerskabet. Fremtiden skaber vi i samarbejdet på tværs, mens vi sætter mål, tester indsatser og deler viden.
Potentialet i værdikæden
“Èn af årsagerne til, at vi ikke bare sådan lige udskifter kød med bælgfrugter fra den ene dag til den anden, handler i høj grad om, hvordan vi taler om og markedsfører bælgfrugterne. Vi skal udvikle et fælles sprog, som inspirerer og skaber begejstring omkring, hvad bælgfrugterne kan give os - og inspiration til anvendelse i en købssituation, så forbrugerne også begynder at kaste dem i kurven.”
- Katrine Ejlerskov fra Plantebaseret Videnscenter - styregruppemedlem i Bælgfrugtspartnerskabet
Vil du vide mere om bælgfrugter? Find den nyeste viden og forskning i vores vidensbank
Et historisk indblik:
Vi tager dansk kulturarv tilbage
Bælgfrugter er faktisk ikke debutanter i den danske kost. De er tilbagevendende gengangere, som var en helt normal del af den danske madkultur for mange år siden. Historisk set har tørrede ærter og bønner været en vigtig del af kosten helt tilbage fra bronzealderen. Et gammeldags og traditionelt bud på en af de mest kendte danske retter med bælgfrugter er gule ærter - en grød af tørrede ærter med rødbeder, sennep og lidt kød som tilbehør.
I 1700-tallet fik kartoflen sit populære indpas i Danmark - og vi begyndte samtidig at producere mere kød, færre grøntsager og færre bælgfrugter på vores gårde. Men madkultur er altså en omskiftelig størrelse. Det er på tide, at bælgfrugten gør sit comeback i det danske køkken - og vi har evnerne til at rykke den dagsorden!
