Tilbage til Alle begivenheder

Webinar: 100 gram visioner – sådan sætter du mål, der faktisk rykker

Hvordan sætter du målbare målsætninger? Få inspiration fra 3 visionære partnere

Er du i tvivl om, hvordan man laver en målbar og ambitiøs målsætning? Eller hvorfor de er vigtige? Bælgfrugtspartnerskabet inviterer dig til et kort webinar, hvor du kan møde 3 visionære partnere der deler deres rejse mod flere bælgfrugter i danskernes kost. Har du ikke sat en målsætning endnu vil webinaret klæde dig bedre på til at sætte en målsætning for dig som partner.

Alle forandringspartnere skal have sat en målsætning inden 1. juli og de kan se meget forskellige ud - men fælles for dem alle er, at de skal hjælpe med at få 100 g bælgfrugter på danskernes tallerken. 

Tjek ind med en morgenkaffe bag skærmen og bliv inspireret til dit indsats mod flere bælgfrugter på tallerkenerne.

Program

Velkommen og hvorfor er målsætninger vigtige?
Christina Tønner Jensen, Bælgfrugtspartnerskabet

Hvordan kan målsætninger måles og hvordan monitorerer vi målsætningerne?
Thomas Andersen Ryan, Bælgfrugtspartnerskabet

3 partnere deler deres rejse mod flere bælgfrugter i danskernes kost 
Oplev 3 inspirerende partnere, der deler deres passion, visioner og praktiske erfaringer i arbejdet med at få flere bælgfrugter på danskernes tallerkener. Hør om deres mål, handlingsplaner og de værdifulde læringer, de har gjort undervejs.

  • Mette Bagterp, Mad og Måltidsplanlægger, Fru Hansens Kælder

  • Ken Møller, Køkkenchef, Rudersdal Kantiner

  • Tobias Harboe, CO-Founder, CONTEMPHERARY

Afrunding og spørgsmål
Christina Tønner Jensen, Bælgfrugtspartnerskabet

Vi glæder os til at se dig, både hvis du har sat en målsætning, eller hvis du har brug for det sidste skub til at få fastsat en målsætning. En god målsætning hjælper både dig og hele partnerskabet mod den fælles forandring.

Tilmeld dig ved skrive til Christina Tønner Jensen på christina@taenk-frej.dk eller acceptere kalenderinvitationen

Forrige
Forrige
21. marts

Introduktion til Plantefonden, og bliv klædt på - Webinar for partnere

Næste
Næste
17. juni

Partnermøde - Bælgdagen: Interesseret i nye vinkler på danske ærter, bønner og linser?